Verdens 10 bedste MX kører i 2004.

MXracing har kåret verdens 10 bedste motocrosskørere for sæsonen 2004.

At kåre verdens 10 bedste motocrosskørere er ikke så let som det umiddelbart se ud til. Det skyldes at der er 2 turneringer i verden, den Europæiske der hedder Motocross Grand Prix og som er den officielle VM serie, og den Amerikanske serie der hedder AMA, og som amerikanerne betragter som verdens bedste turnering.

MXracing's liste er en blanding af kører fra disse to turneringer.

Valget på hvem der er verdens bedste motocrosskører stod mellem Ricky Carmichael, USA og Stefan Everts, Belgien.

Den store overraskelse på listen er nok Brian Kjær Jørgensen med en 9 plads.

Her følger listen over de 10 bedste motocrosskørere i 2004.

1. Ricky Carmichael, USA
2. Stefan Everts, Belgien
3. Chad Reed, Australien
4. James Stewart, USA
5. Kevin Windham, USA
6. Mikael Pigon, Frankrig
7. David Vuillemin, Frankrig
8. Joshua Coppins, New Zealand
9. Brian Kjær Jørgensen, Danmark
10. Ben Townley, New Zealand

#1: Ricky Carmichael, USA
Ricky Carmichael var helt suveræn, og vandt samtlige heat i AMA Motocross serien i USA. Og de få gange han har mødt Steffan Everts, bl.a. i 2003, har han slået ham, så derfor må Ricky Charmichael betragtes som verdens bedste motocrosskører i 2004.
 

 #2: Stefan Everts, Belgien
Steffan Everts fik sin 8 individuelle VM titel i 2004. Everts har i mere end 10 år domineret VM serien og han vil nok blive ved med det i nogle år endnu.

 #3: Chad Reed, Australien
Chad Reed vandt Supercross serien i USA i 2004 og var den eneste der kunne give Carmichael modstand i MX serien 2004, hvor han fik en samler 2 plads.

 #4: James "Bubba" Stewart, USA
Han er uhyggelig suveræn i 125 cc klassen og vandt alle løb i 2004 som han fuldførte. I 2005 stiller han op i 250 cc klassen og så kan det nok være at Carmichael og Reed får noget at se til.
 

 #5: Kevin Windham, USA
Kevin Windham gav Chad Reed kamp til stregen i Supercross serien og blev en sikker nr. 2. Han fik også en flot samlet 3 plads i MX AMA serien.

 #6: Mickael Pichon, Frankrig
Hvis der er nogen der skal kunne tage VM titlen fra Steffan Everts i 2005, så må det være Pichon. Han blev en sikker nr. 2 i MX1 VM serien 2004.

 #7: David Vuillemin, Frankrig
Han er der stadig, den lange Franskmand. Men året har ikke levet hel op til forventningerne. Det blev kun til en 4 plads i AMA 250 cc MX serien og en 4 plads i AMA SX serien. Men mon ikke vi vil se lidt mere til ham i 2005.

 #8: Joshua Coppins, New Zealand
Et lidt jævnt år for Joshua Coppins med kun 2 heatsejre og 1 GP sejr. Men mange top 5 placeringer gjorde at han blev en samlet nr. 3 i MX1 GP serien 2004.

#9: Brian Kjær Jørgensen, Danmark
Trods kun en 8 plads i VM sammenhæng, må Brian Jørgensen betragtes som en af verden bedste motocrosskører. Skader ødelagde hans 2004 sæson, men alligevel formåede han at vise sit værd ved bl.a. at vinde det Tyske Grand Prix med 2 heat sejre. Hele 67 omgange i GP serien lå han i front af feltet. Hvis han undgår uheld i 2005, så vil vi nok se ham i top 3 mange gange.

#10: Ben Townley, New Zealand
Ben Townley vand sikkert VM titlen i MX2 klassen og er et af de nye talenter, som stormer frem. Ham vil vi helt sikkert se mere til i 2005.

Dette var MXracings top 10 for 2004. Det kan selvfølgelig altid diskuteres hvem der skal på listen og hvor de skal stå. Er du af en anden mening er du velkommen til at komme med din kommentar i debatforum.