Hæderspris til en ung minikører.

Hvert år udnævnes en sportsmand i Dronninglund Kommune, og Aalborg Motor Klub havde sendt en indstilling på én af deres dygtige minikører, Mathias Pedersen fra Dronninglund.

Som repræsentant fra Aalborg Motor Klub deltog næstformand Verner Nielsen ved ceremoni i Dronninglund Sparekasses festlokaler, og hele familien Pedersen var fremmødt for at overvære prisuddelingen. Efter at priskomiteen havde oplæst indstilling fra Aalborg Motor Klub, modtog Mathias Pedersen en check på kr. 5.000.- samt et flot diplom. Der blev fotograferet, og Mathias Pedersen svarede på mange spørgsmål fra pressen.

- Jeg lykønskede Mathias Pedersen med hans flotte pris og jeg takkede priskomiteen for, at de netop havde valgt en motocrosskører, og at vi i Aalborg Motor Klub var stolte over dette valg, fortæller Verner Nielsen.