To glory – Kaduuz Racing klar til DM 2013

Kaduuz-Racing-2013

Mange måneder er der gået. Meget er der sket. Men tanken om DM har aldrig været langt væk. Siden sidste sæsons afslutning – der effektivt blev saluteret med klejnt et nip champagne – er der løbet meget vand under broen.

Et nyt ansigt er kommet til, og hele Kaduuz Racing har været i trænings-mode hele vinteren. Ting er blevet testet, jern er blevet pumpet og løbesko er blevet slidt. Alt sammen med et enkelt dejligt mål for øje. DM. Vi har glædet os som små børn til den nye sæson, og nu er den endelig ved at være over os. Under en uge er der til, og man kan så småt ane bommene i Svebølle. Fra nær og fjern er der kørere meldt til, og Nicolai, Rasmus, Thomas og Mathias er alle klar til at tage kampen op. Bevæbnet til tænderne med gult Suzuki-grej, og med hele teamet solidt bag sig. Næverne i siden, og skæve smil i mundvigene.

For at varme ordentlig op, spurgte vi derfor drengene om hvordan de så Svebølle-banen. Om hvordan den lå til dem. Så her er hvad de havde af tanker om banen i al dens vælde, og strabadserne der venter:

Nicolai M. Hansen #2: "Det bliver først og fremmest rigtig tæt ræs på alle banerne. Lige meget hvilken en vi kigger på. De er meget jævnbyrdige baner, og vi kommer til at køre meget tæt. Der bliver mange om buddet, og det gælder virkelig om at holde sig til. For mig er de lige gode alle sammen, så det betyder ikke rigtig det store."

Rasmus Krogh Jørgensen #128: "Svebølle er en fin bane, med mange gode hop. Jeg har ikke noget imod den."

Thomas Mindegaard #411: "Det er en fin bane, men den bliver utrolig svær og meget skarp kantet i løbet af dagen."

Mathias Gryning #134: "Rigtig fed bane Svebølle, med mange sjove hop. Jeg synes det er en super sjov bane."

Alle mand er i hvert fald klar til at give sig fuldt ud, for at hive hver en stejlende hestekræft ud af Suzukierne og forhåbentlig give publikum et ræs de aldrig glemmer. Der er lagt op til et brag af dimensioner, og vi glæder os rigtig meget til en fantastisk DM-sæson!

Video: http://youtu.be/I5MIv_IwvaQ