Kaduuz-Racing 2010
Kaduuz-Racing har igen, trods de generelle svære tider, fundet velvillighed blandt vores sponsorer i 2010.
Uden disse firmaer og privat personers positive indstilling til motocross sporten havde det været meget svært at få endnu en sæson til at ”hænge sammen” økonomisk.
Derfor er det en fornøjelse at kunne præsenter nedenstående MX-kørere nok engang på Suzuki og iklædt Motopro produkter.
Nicolai M Hansen: MX1 / ADAC masters.
Sidste års Danske mester i MX-1, fortsætter for Kaduuz-Racing i 2010.
Nicolai vil deltage i så mange supercross arrangementer som muligt og køre efter endnu en Dansk mesterskabs titel i MX-1. Målet er også, placeringer blandt de bedste i ADAC masters serien i 2010.
Thomas Mindegaard: MX1 / Svenske løb.
Thomas har endnu engang taget et spring frem i placeringerne, og mener at han nu måske kan være med helt fremme blandt de bedste i DM, samt køre en podie placering hjem i SM 2010.
Thomas skal udover at køre for sin hjemklub KSM, også køre for den Svenske klub ”Asmundtorps MK”, her har Thomas indgået aftale om deltagelse i ca.10 afdelinger af det Svenske mesterskab.
Nicklas Frandsen: MX1 / Hollandske mesterskaber.
Nicklas har i samråd med DMU-træner og team / sponsor taget beslutningen om at rykke
fra MX-2 til den større MX-1 klasse.
En beslutning som bliver meget spændende at følge.
Et top professionelt tilrettelagt træningsprogram samt deltagelse i Hollandske mesterskaber skal være med til at øge farten så meget at Nicklas kan indfri sine mål om en top placering i DM og samtidig være med til at give ballast til Nicklas langsigtede mål.
Martin Hansen: MX2 / ADAC Youngster.
Sidste års DM sølvvinder i B-144 er ny kører i Kaduuz-Racing.
Martin bliver rigtig spændende at følge for selvom det er første sæson i A-klassen er Martin med sin altid seriøse træning og jernvilje et godt bud på placeringer i top 10….Martin kan endog overraske og være med helt fremme på udvalgte baner.
Daniel Trier: MX2 / Svenske løb.
Daniel kæmper stadig med efter-veer efter sin ulykke, men fighter hårdnakket for at komme kampklar til sæson start. Lykkes det, vil han helt sikkert være at se race om kap om topplaceringerne i B-MX2. Daniel skal også, hvis alting lykkedes, deltage i A-mesterskaberne, samt køre nogle Svenske løb.
Nicklas Falkjær: MX2.
Nicklas har i 2010 travlt med uddannelse, og sætter derfor ikke sine mål så højt dette år. En top placering til SM og blandt de 15 bedste i B-mesterskaberne, samt deltagelse i A-mesterskaberne, er nogle realistiske mål.
Ønsker man at støtte Kaduuz-Racing i 2010 kan dette stadig nås.
Kontakt team ledelse:
Jesper Falkjær tlf. 22 43 50 53
Johnny Trier tlf. 40 10 59 92
Nyhedsbrev
Tilmelding til Nyhedsbrev
Se Nyhedsbrev...

