sg p mxracing.dk

Danmarks top 10 2004

Så har MXracing kåret Danmarks bedst Motocrosskører i 2004, og hvem det blev, kommer nok ikke som den store overraskelse for nogen.

Kåringen af Danmarks bedste motocrosskører og top 10 listen er udarbejdet ud fra de resultater som kørerne har fået både herhjemme i Danmark og i det store udland.

Listen kom til at se sådan ud i 2004.

1. Brian Kjær Jørgensen, Svebølle
2. Bo Vang, Holstebro
3. Claus Menne Nielsen, Svendborg
4. Tonni Andersen, Svendborg
5. Nicolai Hansen, Silkeborg
6. Kasper Jensen, Sønderborg
7. Jesper Kjær Jørgensen, Svebølle
8. Morten Justensen, Hadsund
9. Jacob Almar, Randers
10. Nikolai Larsen, Næstved

 
1. Brian Kjær Jørgensen
Med en Grandprix sejr i Tyskland, hvor han vandt begge heat, beviste Brian Kjær Jørgensen at han er en mulig Verdens Mester i 2005. Det blev dog kun til en samlet 8 plads i VM serien 2004, trods flere podium pladser. Dette skyldtes Brian Jørgensens uheldige ånd "skader". Og rigtig mange skader blev det til i 2004. Men der er ingen tvivl hos Brian Jørgensen selv, med sit nye Yamaha team, hvor han er teamkammerat med den 8 dobbelte verdensmester Steffan Everts, mener han selv, at chancerne for at blive verdensmester i 2005 er gode. Brian Kjær Jørgen er den bedste motocrosskører Danmark nogensinde har haft.

 
2. Bo Vang
Bo Vang var uhyggelig suveræn ved DM og ingen af de hjemlige kører kunne følge hans tempo. Det var kun Brian Kjær Jørgensen og Lauris Freibergs der formåede at komme før Bo til det ternet flag ved 2 DM afdelinger. Bo Vang vandt dermed DM suverænt. Bo Vang var meget tæt på at vinde Europamester titlen i år, men han blev frataget muligheden for at ta' titlen, da sidste afdeling blev aflyst. Han blev samlet to,er i EM. Det er derfor også fuldt fortjent at han i 2005 skal deltage i VM Grand Prix serien for et nyt Dansk team i MX1 klassen. Bo vil du kunne se på en KTM 450.

3. Claus Menne Nielsen
Spasmageren fra Svendborg har fået sin anden ungdom i MX2 klassen. Ikke nok med at Claus M. Nielsen kører hurtig, han er også en glimrende taktikker. Denne cocktail bevirkede at han køret et sikkert Dansk mesterskab hjem til Svendborg i MX2 klassen. Claus M. Nielsen fortsætter hos Suzuki på en RM250 firetakt i MX2 klassen. 

4. Tonni Andersen
Med en samlet 3 plads i Europamesterskabet og en sikker 2 plads i Danmarksmesterskabet i MX1 klassen, har Tonni Andersen haft sin bedste sæson nogensinde. Han er absolut en mand man skal holde øje med i 2005 og det er helt sikkert at vi ikke endnu har set det bedste fra hans side. Tonni Andersen fortsætter for Suzuki, men i 2005 sæsonen bliver det på en RM450 firetakt i MX1 klassen

5. Nicolai Hansen
Nicolai Hansen har haft sin bedste sæson i 2004, da han på sin KTM 125 cc, kørte en sikker 2 plads hjem i DM MX2 klassen. Nicolai, der fik 2 heat sejre i DM serien, skifter til Yamaha YZ250f firetakt, hvor han kører for Team Bigfoot.

6. Kasper Jensen
2004 er næppe et år Kasper Jensen vil tænke tilbage på med glæde. Der er ingen tvivl om at Kasper Jensen er en af Danmarks bedste motocrosskører, men med en sæson fuld af uheld, kan det ikke blive til mere en en 6 plads på hitlisten. Han fik hele seks heat sejre i DM MX1, men da han udgik i fire heat, blev det kun til en samlet nr. 3 plads. Kasper Jensen fortsætter i MX1 klassen på Kawasaki i 2005 sæsonen.

7. Jesper Kjær Jørgensen
Kun en Svensker kunne gi' Jesper Kjær Jørgensen modstand i DM MX3 klassen, nemlig Robert Bengsson. Men Jesper Kjær satte det hele på plads i finalen på Svebøllebanen med 2 suveræne heat sejre og han blev dermed Danmarks Mester i MX3 klassen. Jesper Kjær Jørgensen fortsætter hos Team Bigfoot på en Yamaha YZ450F i 2005.

8. Morten Justesen
Med helt utrolig stabil kørsel formåede Morten Justesen at kører en Bronze medalje hjem i MX1 klassen på sin Husqvarna. Gennem hele DM serien fik han ikke en dårligere heatplacering end nr. 6, hvis der ses bort fra det heat han udgik. Hans bedste heat placering var en 2 plads i Holstebro. Morten Justesen fortsætter i MX1 klassen på en KTM.

9. Jacob Almar
En lidt jævn sæson for Jacob Almar, et par podiepladser var hvad det blev til i DM serien. Til EM var resultaterne også på det jævne. 05 sæsonen burde blive en del bedre for Jacob, hvis han kan holde sig skadefri. Jacob Almar skifter fra Suzuki til KTM 450, og fortsætter dermed i MX1 klassen.

10. Nikolai Larsen
Nikolai Larsen er med på listen på grund af sine flotte internationale resultater i 85 cc klassen, hvor kronen på værket var en fornem samlet sejr i International Youth 2004 i Sverige. I DM serien var han ude for en del uheld og måtte nøjes med en samlet 2 plads. Nikolai Larsen er at finde i MX2 klassen i 2005 på KTM.

Dette var MXracings top 10 for 2004. Det kan selvfølgelig altid diskuteres hvem der skal på listen og hvor de skal stå. Er du af en anden mening er du velkommen til at komme med din kommentar i debatforum.