sg p mxracing.dk

Danmarks top 10 2005

Så har MXracing kåret Danmarks bedst Motocrosskører i 2005, og endnu engang blev det Brian Kjær Jørgensen som løb med æren.

Kåringen af Danmarks bedste motocrosskører og top 10 listen er udarbejdet ud fra de resultater som kørerne har fået både herhjemme i Danmark og i de internationale løb.

Billede: Brian Kjær Jørgensen træner på Slangerup banen. Billedet er taget af Søren Andersen.





Listen kom til at se sådan ud i 2005.

1. Brian Kjær Jørgensen, Slangerup
2. Bo Vang, Holstebro
3. Nicolai Hansen, Silkeborg
4. Kim Nielsen, Hedeland
5. Kasper Jensen, Sønderborg
6. Tonni Andersen, Svendborg
7. Jesper Kjær Jørgensen, Svebølle
8. Kenneth M. T. Nielsen, Randers
9. Kasper Munk, Randers
10. Claus Menne Nielsen, Svendborg
  

1. Brian Kjær Jørgensen
Brian Kjær Jørgensen deltog ikke i nogle løb på dansk grund i 2005, og hans VM sæson var en skuffelse både for ham selv og hans fans. Men selvom det kun blev til en enkelt heat sej i VM, ved det Belgiske GP, og en samlet 13 plads i VM MX1 serien, er han stadig Danmarks suveræn bedste motocrosskører. 2006 sæsonen bliver forhåbentlig bedre for Brian Kjær Jørgensen efter han er kommet tilbage til Team Martin Honda Racing, hvor han igen er førstekører.
 

2. Bo Vang
2005 var Bo Vangs debut i VM MX1 serien, og det blev desværre ikke den store succes. Men til gengæld var han den dominerende MX1 kører på de danske motocrossbaner. Han vandt det danske mesterskab sikkert i MX1 klassen og beviste dermed at han er Mr. DM i MX1 klassen herhjemme. Bo Vang har valgt at satse på den hjemlige turnering i 2006 og Europamesterskabet i MX1 klassen.

3. Nicolai Hansen
Nicolai Hansen fik et succes år af de helt store. Med et europamesterskab i junior klassen og et Danmarks Mesterskab i MX2 klassen, var han en af de mest markante kører herhjemme i 2005. Nicolai Hansen fortsætter i MX2 klasen i 2006 hvor han også vil deltage i den Tyske ADAC turnering og udvalgte EM løb.

4. Kim Nielsen
Efter at ha' været ude af hele 2004 sæsonen, vendte Kim Nielsen tilbage og beviste at han hørte til i toppen af dansk motocross. Han blev slået på stregen i Europamesterskabets MX1 klassen af en russer, og måtte derfor "nøjes" med en fornem 2 plads. I den hjemlige turnering var han med til at gi' MX1 klassen mere dynamik og spænding, og var en af de få det tog point fra Bo Vang. Desværre kom Kim Nielsen ud for et grimt uheld og ødelagde sit knæ, da han skulle forsvarere Danmarks farver ved VM for hold. Skaden betyder desværre at Kim Nielsen ikke mere vil deltage i motocross på topplan.

5. Kasper Jensen
Med fem heat sejre og en samlet 2. plads i DM MX2 klassen viste Kasper Jensen at han er blandt Danmarks bedste motocrosskører. I 2006 rykker Kasper Jensen en klasse op og deltager i MX1 klassen på de Danske baner. Men det helt store tiltag for Kasper Jensen i 2006 er deltagelsen i VM MX3 klassen. Kasper Jensen, som i 2006 er første kører i Team Nellemann, satser meget på at få en top 10 placering i VM serien.

6. Tonni Andersen
En sikker 2 plads i Danmarks Mesterskabet og en fornem 6. plads i Europa mesterskabet i MX1 klassen gør at Tonni Andersen er på top 10 listen. Tonni Andersen vil i 2006 deltage i DM og EM i MX1 klassen. 

7. Jesper Kjær Jørgensen
Med et Danmarks Mesterskab i MX3 klassen og et DM for hold i Oldboys sikrede Jesper Kjær Jørgensen sig sit 16 mesterskab i Danmark og en 7. plads på top 10 listen. I 2006 kører Jesper Kjær Jørgensen for J. Ø. service Racing Team i MX3 klassen, hvor han vil forsøge at vinde mesterskabet for 4 år i træk.

8. Kenneth M. T. Nielsen
Kenneth Nielsen kom som en total ukendt kører og deltog i B 125 og MX2 klassen. Det blev til et sikkert mesterskab i B klassen og en samlet 5. plads i MX2 klassen. Men det der gør at han er på en 8. plads her på listen, er hans fornemme 2. plads i Europamesterskabet for Juniorer. Kenneth Nielsen satser stort i 2006 og deltager i VM MX2 klassen, hvor han skal køre for KTM MX Shop Racing team.

9. Kasper Munk
Kasper Munk har kørt særdeles stabilt i 2005 og det medførte at han blev en samlet nummer tre i Danmarks Mesterskabet i MX2 klassen. Kasper munk er en af de mange unge kører som er i gang med en positiv udvikling, og vi vil bestemt høre mere til ham i 2006.

10. Claus Menne Nielsen
The grand old man is still going strong. Man kan ikke lade være med at beundre Claus M. Nielsens gå-på-mod. Gang på gang gir' han de unge hvalpe kamp til stregen og den underholdning som publikum er kommet for at se. En samlet 4. plads i MX2 klassen blev det til i 2005. Men hvis vi kender Claus M. Nielsen ret... så vil han gøre alt for at forbedre dette i 2006 sæsonen.

Dette var MXracings top 10 for 2005. Det kan selvfølgelig altid diskuteres hvem der skal på listen og hvor de skal stå. Er du af en anden mening er du velkommen til at komme med din kommentar i debat forum.