søg på mxracing.dk

Prøvekørsel af de nye KTMer

ktm_07Rigtigt mange motocross kørere havde Søndag den 29. oktober fundet vej til Svebølle, hvor Westside racing havde inviteret til prøvekørsel af alle de nye KTM modeller.

Næsten hundrede kørere kom forbi i løbet af dagen fra nær og fjern, ja selv fra Fyn og Jylland var der besøg.

Det store fremmøde resulterede hurtigt i at halvdelen af ryttergården var fyldt op, og køerne til de forskellige modeller voksede hurtigt.

Fra starten af dagen var der lagt op til at hver kører kunne få syv omgange ad gangen på banen, men det store fremmøde gjorde at man hurtigt måtte skære tiden ned til fire omgange for at få alle igennem.

Banen havde natten til Søndag fået en del vand og var noget smattet, dette betød at Westside racing ved Per Rasksen og hans hjælpere kom på overarbejde. Ca. 15 sæt bremseklodser, adskillige tandhjul en enkelt punktering og masser af våde luftfiltre holdt hjælperne travlt beskæftiget hele dagen.

Alligevel kunne Per fra Westside Racing sidst på dagen fortælle at han var glad for at så mange havde fundet vej til Svebølle på trods af det dårlige vejr om morgenen, og at han syntes at det havde været en god, sjov og meget positiv dag.