søg på mxracing.dk

Rasmus K. Jørgensen på Suzuki hos Kaduuz Racing i 2013

RasmusK

Det er med stor glæde i ordene, at Kaduuz Racing Motocross Team hermed kan melde, at den danske mester i MX2, Rasmus Krogh Jørgensen, også er at finde under teamets banner i 2013. 2012 var et særdeles godt år for Rasmus, der kæmpede med skader og personlig modgang lige fra starten, men som alligevel formåede at køre et dansk mesterskab i hus.

Rasmus er pt. ved at pleje sin hånd, som han for nylig er blevet opereret i, men han er ved godt mod. Vi hos Kaduuz Racing er rigtig glade for at have Rasmus med os endnu en sæson, og vi er sikre på, at #128 går endnu et succesfuldt år i møde – sammen med os og Suzuki.

Rasmus Krogh Jørgensen: "Jeg har skrevet under og forlænget med Suzuki, C. Reinhardt A/S og jeg er derfor at finde hos Kaduuz Racing næste sæson også. Det har jeg det rigtig godt med. Her har jeg nogle rigtig gode mennesker omkring mig, både hos Kaduuz Racing og C. Reinhardt A/S, så det ser jeg ingen grund til at ændre på. Jeg føler mig rigtig godt tilpas i teamet og jeg ser frem til at arbejde sammen med Per (Jørgensen), Ronnie (Stormly) og alle de andre til næste år også. Jeg har nu kørt Suzuki for C. Reinhardt A/S i ni år, og jeg har ikke haft nogen grunde til at skifte. Det har været 9 år hvor det har gået op og ned med min karriere, men Suzuki har altid givet mig den bedste opbakning uanset om jeg har vundet DM'er eller været skadet. Så jeg ser absolut ingen grund til at ændre dette samarbejde og set up".