søg på mxracing.dk

Kaduuz Racing også på Suzuki i 2013

kaduuzsticker

Det er med meget stor glæde, at Kaduuz Racing kan meddele at vi har indgået en ny aftale med Suzuki Danmark, gældende for 2013. Suzukis motorcykler har hidtil været en enorm grundsten i vores succeser, og derfor er vi naturligvis meget glade for at kunne forlænge samarbejdet.

Suzukis maskiner er driftsikre, stærke og pålidelige, og de gør det muligt for teamet at fokusere på andre aspekter. Kaduuz Racing har i mange år været at finde på Suzuki, og der skal som bekendt aldrig udskiftes på et vindende hold. Vi glæder os meget til at tørne ud under de gule faner i den kommende sæson også. Vi er sikre på at der ligger mange flere sejre og venter om hjørnet. Vi vil i hvert gøre vores bedste for at indhente dem.

Ronnie Stormly, teamchef Kaduuz Racing: "Vi er naturligvis meget glade for at fortsætte samarbejdet. Nu har vi vundet DM fem år i træk, og med det stærke program Suzuki præsenterer for 2013, så ser vi frem imod endnu et succesfuldt år. Vi er nu i gang med kørerforhandlinger for 2013, og der vil komme opdateringer omkring dette i den nærmeste fremtid."

Niels Bommer, C. Reinhardt a/s : "Vi har gennem hele Kaduuz Racing teamet fundet nogle særdeles gode repræsentanter for vores produkter på og udenfor motocrossbanen. De har leveret DM titler på stribe siden vores opstart og det er jo altid dejligt at vinde. Vi ser frem til endnu en sæson og glæder os sammen med Kaduuz teamet om kort tid til at offentliggøre teamets kører til den kommende sæson".